Uddrag fra Den rette vej
af Philipp Schober

Historien om den lille dreng

Der var engang et eller andet sted for lang, lang tid siden en lille dreng. Han boede i en by, en havneby. Han havde ikke noget rigtigt hjem, han sov på et gadehjørne.
Han var en rigtig slem dreng. Han var den bedste til at slås, han var den dygtigste til at tigge, til at stjæle sin mad. Han kunne simpelthen alt.
Han gik på gaderne og oplevede de mennesker, der skreg, råbte og sloges. Han oplevede den bys mindre gode sider, og han var tilfreds med den, den var ligesom "hans".

Der var en dag, hvor han igen lå ude under fri himmel, og han kiggede op på stjernerne, og han følte en følelse af at være langt, langt væk, en følelse af uendeligheden.
Han følte stjernehimlen over sig. Og lige pludselig faldt det ham ind: "Hvad er det egentlig jeg slås for? Hvorfor skal jeg egentlig stjæle min mad? Hvorfor slår jeg egentlig andre for at bevise, at jeg er stækere? Hvad er det, jeg gør?
Han betragtede sit værk, og var stolt af det. For var han ikke den bedste, var han ikke den største, var han ikke den dygtigste?

Og han lå igen under den fri himmel og kiggede op mod stjernerne. Og den følelse af hjemve kom igen over ham, - længsel.
Han begyndte at opleve sin verden anderledes. Han begyndte at se det, der skete omkring ham på en afslappet måde, på en hyggelig måde, på en glad måde, en være-måde.
Og han så, at den mand, der solgte vin, var en tjener, for de penge, han tjente, måtte han give videre. Han gik hen til bageren og købte sig sit brød. Bageren måtte give pengene videre for at købe varer osv., osv.
Han filosoferede over, hvorfor han egentlig stjal, når alle giver til hinanden. Han filosoferede over, hvorfor de egentlig bedrog hinanden, når de alligevel ikke kunne beholde det, de stjal og bedrog for og sloges for.
Og han besluttede sig til et nyt liv.

Læs resten af "Historien om den lille dreng" i dit eget eksemplar af DEN RETTE VEJ.

til Den rette vej